Få mest ud af din vandreferie: Fire tips til at planlægge den perfekte rute

Flere og flere danskere er begyndt at se glæden i at vandre. Derfor vælger rigtigt mange nu at tage på vandreture, når de skal holde ferie. Vandreturen er en fantastisk måde at se en masse flot natur på, samtidig med at man får brugt kroppen på en god og sund måde, som de færreste får gjort til hverdag. Her er fire gode råd til dig, der skal til at planlægge en vandrerute

Tænk over længden på ruten

Der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal afgøre, hvor langt det er realistisk at gå på din vandretur. Hvis du og dine rejsefæller er i god fysisk form, og har erfaring med at tage på vandreture, kan du gå ud fra, at i kan gå cirka tredive kilometer om dagen. Hvis I er uerfarne eller i mindre god fysisk form, kan du sigte efter at gå femten til tyve kilometer hver dag.

Når du har fundet det antal kilometer, du regner med, I kan gå hver dag, kan du gange det op med antallet af dage, i har at vandre i. Det giver dig et samlet antal kilometer, som ruten bør være.

Sørg for at have alle de faciliteter, I har brug for

Hvis I vælger at have et telt med i tasken, når i vandrer, har i en stor fleksibilitet, i forhold til hvor i vælger at sove. Hvis I derimod går efter at sove på herberger langs jeres vandrerute, er det vigtigt, at ruten bliver planlagt på en måde, så i har et godt sted at sove hver nat.

Mange af de store vandreruter har mange herberger langs ruten, og derfor er det let og fleksibelt at finde et sted at sove. bestyrerne af ruterne har også ofte udgivet kort, der markerer hvor herbergerne ligger. Det kan du tage med i dine overvejelser, når du planlægger de daglige stræk, i skal gå.

Det kan også være rart at få adgang til toilet- og badefaciliteter. Disse findes ligeledes ofte langs de mere populære vandreruter, og kan ofte identificeres på et kort over ruten. Hvis I vælger at gå ad en mindre kendt og populær rute, kan I dog løbe ind i, at der er færre toiletter og bade på ruten. Her skal det planlægges lidt grundigere, hvis I for eksempel alle gerne vil have et bad hver dag.

Find den perfekte rute

Der findes vandreruter overalt i verden, og der kommer stadig nye til. Mange danskere vælger at tage på vandreferie i Danmark. Noget af det enkle og lette ved at vandre er netop, at man blot kan træde ud af sin egen fordør, og så er man i gang.

Andre vælger at tage til mere eksotiske destinationer som Maspalomas eller det spanske fastland. Her kan man få afvekslende og spændende oplever i et klima, man ikke er vant til at opholde sig i.

Hvis du vælger at rejse tættere på ækvator for at vandre, kan det være en rigtigt god idé at gøre det udenfor sommerperioden. Det er fysisk krævende at vandre, og hvis de daglige temperaturer kommer langt over fyrre grader, kan det være rigtigt hårdt. Derfor kan du lette arbejdet betydeligt ved at vælge at vandre i en lidt køligere årstid.

Hav det rigtige grej

Du kan nå enormt langt ved at have det rigtige udstyr, når du skal på vandreferie. Det absolut mest nødvendige udstyr er godt fodtøj. Gode vandrestøvler giver masser og komfort og støtte til dine ankler, så du er sikret mod at vride om. Samtidig er de vandtætte og åndbare, så dine fødder kan befinde sig i et behageligt klima i de mange timer om dagen, du har støvlerne på.

En god vandrerygsæk er også essentiel. En god vandrerygsæk sidder komfortabelt på din ryg, og fordeler belastningen fra rygsækkens vægt jævn på dine skuldre, din ryg og dine hofter. Dette sikrer dig, at særligt dine skuldre ikke bliver overbelastede af at slæbe hele rygsækken, når du vandrer.

Husk at alt hvad du pakker udgør en vægt i din rygsæk. Derfor kan det være en rigtigt god idé at have udstyr, der ikke vejer særligt meget. Du bør også altid spørge dig selv, om du strengt taget har brug for noget udstyr, når du pakker det. Jo mere, du kan undvære, jo lettere gør du arbejdet med at slæbe rygsækken.

Som tommelfingerregel skal din fyldte rygsæk veje omkring en tiendedel af din egen kropsvægt. Hvis du formår at prioritere at have grej, der ikke vejer særligt meget, er det ret realistisk at nå dette mål. Hvis du når det, er du sikret en komfortabel vandreferie.

Menu
Top